Tilstrækkelige udfordringer

Tal med barnet/eleven. Kan barnet selv se meningen med de opgaver, det sidder med? Mange højtbegavede børn har bruge for en forklaring på, hvorfor det giver mening at løse opgaven. “Fordi den er i bogen”, er sjældent nok. Barnet har et reelt behov for at forstå, hvad meningen er og forsøger ikke at være på tværs ved at spørge, men at blive klogere. Nogle gange finder man i samtalen ud af, at opgaven reelt er meningsløs for barnet, for eksempel når det drejer sig om træningsopgaver i færdigheder, som barnet har mestret længe. Så er der brug for andre opgaver. Andre gange kan man få barnet til at arbejde med opgaverne, når barnet har forstået, hvorfor opgaverne bliver stillet.

Hvis du (eventuelt sammen med barnet) finder ud af, at der er opgaver, som de øvrige elever arbejder med, som ikke giver mening for den højtbegavede elev, så fjern dem. Man kan aftale, at der er opgaver som kan springes over, eller opgaver, som eleven skal lave færre af. På den måde viser du, at du tager barnet alvorligt. Mange højtbegavede børn føler sig misforstået af de voksne, blandt andet når de bliver præsenteret for opgaver, som ikke er meningsfulde i forhold til deres niveau.
Når du stiller meningsfulde krav, vil barnet tilskrive dig autoritet.

Acceleration henviser til muligheden for at sætte tempoet op. Barnet, som mestrer opgaver fra eget klassetrin, tilbydes opgaver på et højere klassetrin. Det kan være ekstra hæfter, barnet sidder med i klassen, det kan være at følge en ældre klasse i enkelte fag eller et decideret klassehop, hvor barnet skifter til en klasse med ældre elever. (Se mere om klassehop længere nede). Når man vælger acceleration, skal man være opmærksom på, hvad skolen vil gøre, når eleven mestrer det, det skal kunne på grundskolens højeste trin. En del højtbegavede børn vil fagligt være klar til at gå til eksamen, langt før de er færdige med 9.klasse, hvis de får lov at accelerere i eget tempo. Og hvad skal der så ske? Et eller flere år “på pause” med gentagelser er sjældent en god løsning. Nogle skoler laver aftale om brobygning med ungdomsuddannelser eller tilsvarende, for ikke at “løbe tør” for højere niveauer.

Berigelse handler om at tilbyde mere kompliceret stof til børnene. Enten inden for samme emne/ tema som klassekammeraterne, eller i særlige forløb i eller uden for klassen. Blooms taksonomi kan være et godt udgangspunkt. Kort fortalt opererer Bloom med seks niveauer med stigende kompleksitet: Huske, Forstå, Anvende, Analysere, Vurdere og Skabe. Når man vælger opgaver til de højtbegavede elever, handler det altså om at have flere af de mest komplekse tænkningsformer i spil.

• Lad eleven konstruere opgaver frem for at løse dem. Det er mere komplekst at stille gode spørgsmål, end at svare på dem. Opgaverne skal passe til eleven og være tilpas åbne til at eleven får mulighed for selv at arbejde, men må ikke være så åbne, at de farer vild i uendelige muligheder. Tænk på, om barnet har en stor evne til at se mange muligheder, nemt fortaber sig i det og har svært ved at vælge noget fra (kræver meget klare rammer og hjælp til afgrænsning), eller om barnet trives med selv at sætte retning (og har mere glæde af vejledning undervejs i processen).
  Eleven kan f.eks. blive bedt om:

• “Stil fem spørgsmål til teksten, som får den, der besvarer spørgsmålene til at overveje, hvilken betydning venskab har i teksten. Begrund hvorfor du har valgt netop de fem spørgsmål.”

• “Lav 10 opgaver med brøker og heltal. Du skal lave fem opgaver, som er nemme og fem opgaver, som er svære. Beskriv hvad forskellen er på de to typer.”

• “Slå op på samme side i bogen som de andre, lav fem opgaver, hvor du kun bruger tal, regnetegn og figurer fra siden. Opgaverne skal være svære, men du skal selv kunne løse dem. Prøv om de er svære og fortæl, hvorfor de er svære”.

• “Læs teksten om middelalderen. Lav to spørgsmål, som man skal have forstået teksten, for at kunne svare på. Lav et spørgsmål om noget, du gerne vil vide om middelalderen og svar på det (søg viden på nettet).”
  
  Det er væsentligt, at eleven får feedback på sine opgaver, da opgaven ellers nemt kan blive meningsløs for barnet. Overvej, om der en eller flere elever, som kan løse de opgaver, som eleven producerer og give feedback på, om opgaverne lever op til de krav, der blev stillet. Hvis flere elever arbejder med at producere opgaver, kan de bytte opgaver og give hinanden feedback. Alternativt skal man finde en anden måde at give feedback på opgaverne på.

• Projektbaseret læring/PBL - Projektforløb. Nogle højtbegavede trives godt med selv at få lov at dykke ned i et emne/tema. Børnene kan starte med rene emneopgaver og bevæge sig hen mod projektbaserede opgaver. Der er mange gode processer (og steder, hvor der kan være brug for vejledning/ sparring). Der er læring at hente både i forhold til det emne, eleven arbejder med, og i forhold til selve processen med at arbejde projektorienteret.
  Mange højtbegavede børn er gode til at reflektere og til at se metaperspektiver på egen læring. Det kan med fordel inddrages. Pas på med at give eleven frit valg på alle hylder. Dels kan nogle højtbegavede have virkelig svært ved at vælge i en uendelighed af muligheder, dels kan man komme til at signalere, at det faktisk ikke er vigtigt, hvad eleven beskæftiger sig med -det handler bare om at få tiden til at gå. Se overvejelser omkring gruppearbejde længere nede.

• ABC differentiering. Grundtanken med ABC differentiering er, at hele klassen arbejder med samme emne, men med forskellige tilpassede opgaver på tre niveauer. Størstedelen af klassen arbejder med det mellemste niveau, mens få elever arbejder med henholdsvis det øverste og det nederste niveau. Der findes undervisningsmateriale, som er lavet med tre niveauer (se forslag her) eller du kan lave dit eget forløb, f.eks. med denne: https://www.folkeskolen.dk/debat/nem-idegenering-til-abc-forloeb/

Mange højtbegavede børn vil trives med at have et projekt, som de kan arbejde med i klassen, når der er tid. Det er oplagt, at de vælger ud fra interesser, men læreren bør vurdere, om emnet er fagligt relevant.
Det er vigtigt, at eleven får hjælp til at afgrænse projektet. De højtbegavede elever har ofte brug for voksenhjælp, så deres ambitionsniveau bliver realistisk, og hjælp til at sortere i, hvad der er relevant at tage med.
Aftal fra starten, om projektet skal fremlægges for klassen eller hvordan eleven modtager feedback.

Når man står med et barn, som kognitivt og fagligt er langt foran sine klassekammerater, kan klassehop komme på tale. Fagligt oplever børnene et løft ved klassehop, men når den generelle indlæringshastighed er høj, er det ofte kun et spørgsmål om tid, før der igen er brug for yderligere faglige udfordringer. Det er derfor vigtigt, at de nye lærere er indstillet på at praktisere undervisningsdifferentiering. Derudover er det vigtigt at overveje, om barnet vil trives socialt med eleverne i den specifikke klasse, man overvejer. Det sociale fællesskab har stor betydning og for nogle højtbegavede børn, er det en god løsning, at de flytter til en klasse med mere modne kammerater. For andre kan det være uheldigt og måske øge oplevelsen af at skille sig ud ved også at være den yngste og den sidste til at nå puberteten.

Mange højtbegavede børn trives dårligt med gruppearbejde og kan have brug for hjælp til at komme i en god gruppe. De højtbegavede oplever, at klassekammeraterne er useriøse og/eller løser opgaverne på et lavere niveau, end det højtbegavede barn har ambitioner om. Mange højtbegavede er perfektionister. De ønsker ikke at levere et dårligt resultat. Oveni perfektionismen ser de højtbegavede elever ofte mulige løsninger, som er langt mere komplekse og detaljerede end de øvrige elevers.

Nogle højtbegavede elever vælger at løse alle opgaver selv for at få et ordentligt resultat, fremfor at leve med mindre gode præstationer, eller at udfordre de klassekammerater, der ikke er seriøse (nok) omkring opgaven. Det kan blive en dårlig spiral, hvor de andre elever lærer, at de ikke behøver lave noget, når de er i gruppe med den højtbegavede elev, hvilket får den højtbegavede til at konkludere, at det er nødvendigt at løse opgaverne selv.

Andre højtbegavede giver op på gruppearbejde, fordi de oplever, at måtte gå på kompromis med det de ser, som den bedste løsning af opgaven. Måske oplever de ovenikøbet, at gruppen efterfølgende får ros, for hvad den højtbegavede ser som et halvskidt resultat. Det kan få den højtbegavede elev til at konkludere, at lærerne er ligeglade med, om de gør sig umage, hvilket fører til endnu dårligere indsats fremadrettet.

De højtbegavede børn kan være tilbøjelige til at vælge emnet frem for gruppemedlemmer (særligt i de første skoleår) og blive frustrerede over, at de andre børn ikke gør det samme, men i stedet kan være ligeglade med emnet. Nogle højtbegavede børn har en fin plads i klassens hierarki, mens andre skiller sig så meget ud fra deres klassekammerater, at de bliver valgt fra. Her får krav om gruppearbejde en yderligere ubehagelig dimension.

Hvis det primære mål med et projektarbejde eller tilsvarende er at opnå faglige resultater, kan man som lærer overveje, om det vil give mere mening at lade den højtbegavede elev arbejde alene. Hvis selve samarbejdet i gruppen indgår som et af målene med gruppearbejdet, er det vigtigt, at eleverne også kender disse mål. Måske skal der være flere individuelle mål for en eller flere af eleverne, afhængig af deres alder og af hvilke samarbejdskompetencer, der er talt om i klassen.

Nogle skoler/kommuner vælger at oprette særlige hold for højtbegavede og eller talentfulde elever på tværs af klasser/trin/skoler. Her har eleverne mulighed for at møde andre børn, som de kan spejle sig i og for at arbejde sammen.

Indholdet i undervisningen kan være meget forskelligt og strække sig fra kurser i filosofi, japansk eller astrologi til udarbejdelse af escape rooms, kodning, LEGO mindstorm og psykologi. Det vigtigste er ikke faget, men mødet. Husk, at de højtbegavede er lige så forskellige i deres interesser, som alle andre børn og ikke nødvendigvis har forkærlighed for naturfag.

KORA (nu VIVE) konkluderede i deres undersøgelse af indsatser for højtbegavede, at ”De højtbegavede elever har gavn af at gå i en normal klasse, hvor de tages ud af undervisningen bare nogle timer eller dage om ugen og får særlig undervisning sammen med andre højtbegavede elever på skolen eller i kommunen.” https://www.vive.dk/da/udgivelser/indsatser-maalrettet-hoejt-begavede-boerns-faglige-udvikling-og-trivsel-5xp007z7/

Kig også gerne uden for skolens rammer. Der findes forskellige talentprogrammer, camps og tilsvarende, der tilbyder faglig fordybelse med ligesindede.

• Undgå gentagelser.

• Øg hastigheden - men vær opmærksom på ikke at løbe tør for flere niveauer.

• Ekstraopgaver først. Ekstraopgaverne er de opgaver, eleven skal lære noget af. Hvis der er mere tid til sidst, kan de højtbegavede løse de samme opgaver, som de øvrige elever.

• Vær ikke bange for faglige huller. De højtbegavede børn forstår som udgangspunkt ting første eller anden gang, de får det forklaret. Det er ikke et problem for de højtbegavede at indhente de andre elever, hvis de skulle komme bagud, fordi de har lavet noget andet i en periode.

• Højt læringspotentiale ≠ at vide alting på forhånd.

• Perfektionister har brug for rammer/hjælp til at afgrænse.

• Stil krav. Lad ikke barnet få oplevelsen af, at det ikke behøver at gøre sig umage, eller af at det selv får lov at vælge opgaver, fordi det er uvæsentligt, hvad barnet bruger tiden på.

• Tydelige mål og tydelig struktur hjælper de fleste elever. Også de elever som har ekstra brug for at se meningen med det, de laver.

• Lær eleven at forklare ting, som det selv oplever som indlysende, til andre. De højtbegavede børn kan have svært ved at forstå behovet for mellemregninger, når svarene kommer til dem intuitivt. Hjælp dem med kommunikation.

• Husk feedback. Manglende feedback kan nemt tolkes som, at det barnet har lavet, ikke er væsentligt.