PROJEKTKOORDINATOR
18 timer pr. uge i 1 år
VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR HØJTBEGAVEDE BØRN OG UNGE OG DERES FAMILIER?
Gifted Children søger en stærk projektkoordinator, der kan styre og drive to spændende projekter.
Det ene projekt er en udvidelse af kapaciteten samt opkvalificering af vores eksisterende telefonrådgivning for forældre til højtbegavede børn. Det andet er et nyoprettet projekt, som er telefonrådgivning rettet mod højtbegavede børn og unge mellem 10 og 17 år.
Projekterne har til formål at hjælpe forældre til højtbegavede børn og unge og hjælpe højtbegavede børn og unge med støtte til dagligdags udfordringer, spørgsmål og trivsel.
Start 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Om stillingen
Som projektkoordinator vil du:
Have ansvar for planlægning, koordinering og implementering af projekterne.
Samarbejde med foreningen, fagpersonale, frivillige rådgivere og eksperter for at sikre kvalitet og relevans i projektets forløb.
Facilitere møder, indsamle og bearbejde input fra interessenter samt sikre løbende rapportering til en medarbejder i foreningen.
Arbejde selvstændigt fra eget hjem med fleksibilitet og ansvar for projektets fremdrift.
Stillingen er en projektansættelse fra 1. oktober (eller snarest muligt derefter) til 30. september 2027. Omfanget er 18 timer om ugen fordelt over perioden, hvor antal timer kan variere fra uge til uge.
Vi håber på mulighed for forlængelse af stillingen i forbindelse med fremtidige projekter, som vi løbende søger midler til.
Hvem er du?
Vi søger dig, der:
Kan udarbejde en projektplan og selvstændigt eksekvere den fra A til Å.
Gerne har erfaring fra projekter med fondsmidler.
Har forståelse for høj begavelse og de menneskelige aspekter heraf (erfaring på området er et stort plus, men ikke et krav).
Arbejder struktureret og selvstændigt, kan overholde deadlines, sikre rapportering og skabe fremdrift i projektet.
Er empatisk og god til at kommunikere, samarbejde og inddrage interessenter, herunder planlægge rekruttering af frivillige.
Kan se dig selv i rollen i hele projektperioden til og med september 2027.
Du taler og skriver flydende dansk (krav).
Vi tilbyder
En spændende og meningsfuld stilling, hvor du gør en forskel for højtbegavede børn og unge og deres familier.
Fleksible arbejdsforhold med hjemmearbejde.
Et tæt samarbejde med dedikerede kollegaer, eksperter og frivillige.
Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for projektkoordinering og arbejdet med højtbegavede børn og deres forældre.
Om os
Gifted Children er en frivillig forening med næsten 6.000 medlemmer og et engageret team, bestyrelse og en masse frivillige, der arbejder for at skabe positive forandringer.
Vi er et engageret netværk og interesseorganisation, dedikeret til at fremme trivsel og udvikling hos børn og unge med en IQ på over 125. Det modsvarer de intelligensmæssigt øverste 5% af årgangen. Vores mål er at hjælpe børnene med at udfolde deres fulde potentiale til gavn for dem selv, deres familier og samfundet som helhed.
Ansøgning og kontakt
Er du interesseret, så skriv til os med din motivation for jobbet, og send det sammen med dit CV til Bo Lauritsen senest 15. september 2026 på bo.ll@giftedchildren.dk.
Vi indkalder løbende til samtaler, da projektet går i gang hurtigst muligt.
Stillingen er ikke nødvendigvis rettet mod fagpersonale på psykologniveau og tilsvarende.
Hvis påkrævet skal du kunne være fysisk til stede til kursus- og opkvalificeringsdage, der som udgangspunkt vil foregå i weekender.
Vi ser frem til at høre fra dig!