Højtbegavede børn i skolen - en fælles indsats for faglig og social trivsel 

Skrevet af Rikke Christensen, Stifter af Clever Consulting – fokus på højtbegavede elever og læring - www.cleverconsulting.dk

Når et barn eller en ung med høj begavelse ikke trives i skolen, kan det opleves som en stor udfordring for både barnet, forældrene og lærerne. Barnets potentiale kan enten være overset, eller begavelsen kan skygge for de behov og den støtte, barnet har brug for fagligt og socialt.

Samarbejdet og dialogen mellem skole og hjem er afgørende for, at barnet eller den unge trives og udvikler sine unikke medfødte evner – og det samarbejde går begge veje. Som forælder til et højt begavet barn har man en unik forståelse af barnets styrker, interesser, behov og udfordringer. Og samtidig har skolen den professionel viden og erfaring, der kan skabe den rette ramme for læring og udvikling. Et konstruktivt samarbejde mellem hjemmet og skolen er derfor en nøgle til succes.

Baggrund for artiklen

I 2016 stiftede jeg virksomheden Clever Consulting med det formål at klæde lærere, pædagoger og skoleledere på til arbejdet med screening for tegn på høj begavelse og undervisningsdifferentiering målrettet samme elevgruppe. I de sidste snart ni år har jeg besøgt rigtig mange skoler og kommuner i hele landet, og det er min klare oplevelse, at der virkelig er kommet opmærksomhed på området, og at mange kommuner og skoler er blevet nysgerrige på opgaven. Sådan var det ikke, da jeg startede.

En af de helt åbenlyse årsager til, at flere skoler og kommuner er begyndt at udvise interesse, er helt klart, at det fra skoleåret 2024-25 er lovpligtigt for alle folkeskoler at screene for tegn på høj begavelse hos elever i 1. klasse og være i stand til at tilbyde undervisningsdifferentiering og relevante indsatser henvendt elever med høj begavelse. Det er et fremragende politisk initiativ, og noget jeg kun kan krydse fingre for, vil sprede sig til de øvrige årgange rundt omkring på skolerne. Men der er nok et stykke vej endnu, for det er langt fra alle skolerne, der er kommet i gang, og opgaven er mere kompleks end som så.

At jeg har valgt at bruge størstedelen af min vågne tid på at sikre de bedst mulige skolebetingelser for børn med høj begavelse skyldes også helt personlige grunde. For ud over mit professionelle arbejde med høj begavelse, har jeg også høj begavelse tæt inde på livet – både som mor og som moster. Jeg ved, hvor fantastisk, berigende og finurligt, det er at have højtbegavede børn i sit liv. Og jeg kender på den absolut mest smertefulde måde også til begavelsens udfordringer, omgivelsernes manglende forståelse og de konsekvenser, der kan være forbundet hermed.

Udfordringer ved høj begavelse

Børn og unge med høj begavelse kan have behov og adfærd, som kan være udfordrende at møde, både derhjemme og i skolen – også selvom man som forælder eller nærtstående familiemedlem har kendt barnet hele livet. Børn med høj begavelse kan have en meget hurtig forståelse af fagligt stof, og samtidig kæmpe med sociale relationer eller kede sig i undervisningen. Måske oplever de frustration, fordi deres idéer eller tanker ikke altid bliver forstået. På den anden side kan lærere stå med en presset hverdag og forskellige behov i klassen, der kræver opmærksomhed.

Som forældre kan man føle sig magtesløs, hvis barnet ikke trives, men vi må også erkende, at lærerne står med en kompleks opgave. Derfor er løsningen ikke at placere ansvaret ét sted, men i stedet at finde en vej, hvor vi sammen kan skabe en motiverende og meningsfuld skoledag, der er værd at møde ind til. Og her er den nye aftale om screening for tegn på høj begavelse i 1. klasse, jvf. aftale om Bred aftale om fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem, Børne- og Undervisningsministeriet, en kærkommen mulighed.

Politisk aftale om screening for tegn på høj begavelse i 1. klasse

Som en del af den nye aftale om screening for tegn på høj begavelse i 1. klasse, er der taget et vigtigt skridt i forhold til dialog om høj begavelse mellem skolen og hjemmet. I alle landets kommuner er der fagkonsulenter, som er med til at understøtte skolernes pædagogiske arbejde. Det kan være gennem kompetenceudvikling og kurser, og det kan være støtte til særlige indsatser eller fokusområder. Det gælder også, når det kommer til høj begavelse. Da det nu er et lovkrav, er der i langt de fleste kommuner sat gang i initiativer, der skal klæde lærerne på til opgaven. Kommunikation og opmærksomhed på høj begavelse blandt skolens ansatte er ikke længere noget, der kan udskydes til næste skoleår eller en anden god gang. Det betyder, at lærerne i de kommende år vil få langt mere viden om kendetegn på høj begavelse og ikke mindst i højere grad få sat generel viden om høj begavelse på skolens agenda.

 Screeningsproces i 1. klasse

Screeningsprocessen for tegn på høj begavelse i 1. klasse er et samarbejde mellem barnets lærer, barnets forældre og barnet selv. Screeningsredskabet, der skal bruges, består af tre tjeklister, som er en del af en samlet helhedsvurdering af, om barnet udviser tegn på høj begavelse.

• Den ene tjekliste er til skolens pædagogiske personale og består af 21 kendetegn.

• Den anden er til forældrene og har ni kendetegn.

• Den tredje er til barnet og har otte kendetegn.

 De tre tjeklister skal hjælpe med at skabe et samlet billede af barnets præferencer og adfærd i og uden for skolen. At lave en helhedsvurdering er som at lægge et puslespil med mange små brikker. Jo flere brikker, der samles, desto tydeligere står motivet frem. Ud over viden fra tjeklisterne, kan det også være interessant at se nærmere på barnets fritidsaktiviteter, resultater fra test og prøver og om barnet har biologiske søskende med høj begavelse.

Når teamet omkring en klasse sætter sig sammen og arbejder systematisk med en helhedsvurdering, handler det ikke kun om at identificere tegn på høj begavelse hos et eller flere børn i klassen. En grundig helhedsvurdering kan meget mere end det. Den kan styrke samarbejdet mellem skolen og hjemmet, så der kommer fokus på det hele barn.

Desværre er der ikke udviklet tjeklister til de øvrige årgange, ligesom det her ej heller er et lovkrav at gennemføre en screening og en helhedsvurdering. Det bør dog ikke afholde skolerne fra at igangsætte arbejdet, da der findes gode tjeklistealternativer, som i høj grad minder om de tjeklister, der er til 1. klasse.

Styrket samarbejde og dialog

Som forælder til et højtbegavet barn er helhedsvurderingen et rigtig godt udgangspunkt for at åbne dialogen med skolen og barnets lærere. Hvis barnets lærere er nysgerrige på opgaven og allerede har viden om høj begavelse, vil dialogen ofte være anerkendende og starte helt automatisk. En anbefaling til den dialog vil være at tage udgangspunkt i tjeklistens kendetegn og fortælle, hvad man oplever hjemme. Læreren kan ligeledes, med udgangspunkt i tjeklisten til skolens pædagogiske personale, fortælle og komme med eksempler på oplevelser og den adfærd, de ser i undervisningen eller i SFO.

Hvis initiativet ikke kommer fra skolen, er der som forælder flere veje at gå. Også hvis man er forælder til et barn eller en ung, som endnu ikke er blevet identificeret, på en af de øvrige årgange. Eller måske er man er usikker på, hvordan man kan åbne dialogen uden at virke anmassende. Jeg kender mange forældre, som, selvom de i årevis har kendt til deres barns høje begavelse, ikke har fortalt lærere herom eller, som har forsøgt, uden at det blev modtaget positivt. 

En af de hyppigste årsager til, at det ikke er skolen og lærerne, der tager initiativ til dialog om mulig høj begavelse er manglende viden og konkrete redskaber til at løfte både screenings- og differentieringsopgaven. Viden om høj begavelse er ikke en fast del af pensum på hverken lærer- eller pædagoguddannelsen. Og med de mange myter, der er om høj begavelse, kan det sløre billedet og føre til fejlantagelser. En anden årsag, jeg møder, er, at der både fra skolens side, og helt generelt, ofte fejlagtigt sættes lighedstegn mellem dygtighed og høj begavelse. Det betyder, at hvis barnet ikke er et bragende geni, der tydeligt demonstrer stort fagligt overskud, særligt i matematik og science, så kan barnet ikke være højt begavet.

Tre anbefalinger til dialog

Da høj begavelse ikke er noget, der pludselig opstår i 1. klasse, og som herefter går over, vil mange af de kendetegn, der er på de tre lister også passe til ældre børn og unge. Det kan være kendetegn som fx ’Oplever du, at dit barn lærer meget hurtigt?’, ’Oplever du, at dit barn har en stor bred og dyb viden?’ eller ’Oplever du, at dit barn har en særdeles god hukommelse?’. På lærernes liste kan det være kendetegn som fx ’Lærer eleven meget hurtigt?’, ’Er eleven særdeles dygtig i et eller flere fag?’ eller ’Har eleven et stort fagligt overblik?’.
Tjeklisterne er frit tilgængelige og kan findes på emu.dk.

1. Dialog mellem forældre og barnets lærere

Anbefalinger til dialog mellem hjemmet og skolen:

• Fortæl lærerne, hvad I oplever hjemme, og hvad det er, der har gjort jer nysgerrige.

• Brug tjeklisterne og tag udgangspunkt i kendetegnene.

• Vær meget konkret og kom med eksempler på, hvordan I oplever kendetegnene hjemme – husk, at der er stor forskel på skolens rammer og muligheder i forhold til jeres.

• Jeres eksempler kan være med til give læreren en vigtig indsigt i barnets styrker og udfordringer og ikke mindst nuancere billedet og forståelsen.

• Vær åben og nysgerrig på det lærerne fortæller.

• Anerkend, at der kan være forskel på det, I oplever hjemme, og det lærerne oplever i skolen.

• Det er altid godt at huske, at vi alle gør det så godt, vi kan, med de forudsætninger, viden og muligheder, vi har. Det gælder også for børnene!

• Vær nysgerrig på og tal om, hvordan det, der fungerer hjemme, kan oversættes til en skolekontekst. Hvad er muligt, og hvad er ikke muligt?

• Spørg ind til, hvordan I kan være med til at støtte op om samarbejdet?

• Spørg ind til, hvad læreren har fokus på i undervisningen fx gruppedannelse, det faglige niveau, differentierede opgaver, klassens fællesskaber, venskaber og trivsel.

• I kan som forældre gøre meget, men det er og bliver skolens ansvar at sikre faglig og social trivsel – og det må man gerne stille krav om.

Hvis den indledende dialog ikke er med til at bygge bro og skabe den nødvendige forandring, er det nødvendigt at gå videre. At komme med et resultat fra en WISC-test giver ikke læreren mere viden om høj begavelse og ej heller kompetencer til at udvikle differentierede forløb. Det er skolens ledelse, der har ansvaret for det.

2. Dialog mellem forældrene og skolens øverste leder

Hvis dialogen med lærerne ikke afstedkommer initiativer, der øger den faglige og sociale trivsel, så skolen bliver et rart sted at være, kan næste skridt være at rette henvendelse til skolens øverste leder. Det er skolens øverste leder, som har ansvaret for både økonomi og pædagogiske indsatser samt ansvaret for, at politiske beslutninger efterleves. En henvendelse til skolens øverste leder kan eventuelt ske i samarbejde med andre forældre til børn med høj begavelse og bør have til formål at få klarhed over, den plan og proces skolen har lagt i forhold til screening og undervisningsdifferentiering målrettet elever med høj begavelse generelt. Det er derfor helt på sin plads at være nysgerrig på, hvordan de griber opgaven an, da undervisningsdifferentiering har været et krav siden 1993 og er fremhævet i den nye aftale, hvor der blandt andet står, at skolerne skal igangsætte relevante undervisningsaktiviteter og målrettet undervisningsdifferentiering.

3. Dialog med skolebestyrelsen

En tredje mulighed er at skabe nysgerrighed og viden blandt skolebestyrelsens medlemmer. Skolebestyrelsen kan være med til at sætte fokus på indsatsområder og har en overordnet interesse i at sikre gode rammer for alle elever på skolen. Her kan der fx sendes et forslag om, at der på et kommende skolebestyrelsesmøde bliver holdt et oplæg om høj begavelse generelt, skolens forpligtelser og hvilke muligheder, der er for, at også børn med høj begavelse trives. Ud over screening og undervisningsdifferentiering i den almindelige undervisning, er der nemlig mulighed for at iværksætte andre former for undervisningsdifferentiering jf. aftale om Bred aftale om fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem, Børne- og Undervisningsministeriet.

Det kan blandt andet være et tværfagligt holdtilbud to timer om ugen på skolen for elever med høj begavelse, hvilket også er det, der anbefales i VIVEs rapport om Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel, 2015. Her står der: ”Den bedste effekt ses især i forhold til særligt tilrettelagt undervisning for de højt begavede elever uden for klassen i nogle få timer om ugen, og hvor de højt begavede elever fortsat har samvær med deres klassekammerater i den almindelige klasse. Den positive effekt ses i forhold til elevernes faglige udvikling, deres akademiske selvopfattelse, deres motivation og deres emotionelle udvikling.” (Delcourt, Cornell & Goldberg 2007). Når en skole vælger denne mulighed, bliver viden, forandring og succeser forankret lokalt på skolen og gøres til en naturlig del af skolens pædagogiske og didaktiske forståelse.

Afslutning

Som forældre til børn med høj begavelse kan vi føle os magtesløse, hvis vores barn ikke trives, men vi må også erkende, at skolen står med en kompleks opgave, hvor hurtige løsninger og enkeltindsatser ikke er vejen frem. Det er det derimod at øge det generelle kompetenceniveau og viden om høj begavelse blandt skolens lærere, ledere og pædagoger. Som forælder kan man være med til at tydeliggøre behovet gennem konstruktiv dialog og anvise generelle muligheder, for der er med stor sandsynlighed mere end et barn med høj begavelse på skolen.  

Jeg håber inderligt, at endnu flere skoler og kommuner bliver nysgerrige på opgaven og gør høj begavelse til en prioriteret indsats, for vi kan ikke være andet bekendt – hverken over for barnet, skolens ansatte eller samfundet generelt. Som land har vi brug for, at alle vores dygtige lærere, pædagoger og skoleledere er i stand til også at løfte denne opgave, så vores finurlige, skæve og helt vidunderlige børn med høj begavelse kan trives og udvikle sig til hele mennesker med tro på sig selv og egne evner.

Glædelig jul og godt nytår.