• Har idrætten patent på talentudvikling?

    Team Danmark har i mange år haft fokus på talentudvikling i arbejdet med at skabe en dansk sportselite. Deres mål er, at talenterne skal nå verdenseliten – de skal vinde guld. Men talenter findes ikke kun inden for idrættens verden. De findes også inden for fysik, kemi, IT, matematik, astrologi, sprog og musik for ikke at nævne ideudvikling, entreprenørskab, organisation og lederskab. Jeg tænker på de allerdygtigste talenter, som i det rette miljø og håndteret på den rigtige måde vil kunne gøre sig ikke kun i Danmark men også på den internationale scene. Spørgsmålet er, hvor er Team Danmark for disse talenter?

    Den seneste PISA-rapport har netop ført professor Niels Egelund og undervisningsminister Christine Antorini til at slå fast, at indsatsen over for de allerdygtigste elever ikke har været god nok. En reduktion på 60% fra 2003 til 2012 i gruppen af absolutte topscorere i matematik. Et fald fra 4,1% af en årgang til 1,7%. Dette får – i kombination med med at også den dårligste præsterende gruppe er vokset - får forventningspresset på folkeskolereformen til at nå nye højder. Den gruppe elever, som har potentialet til at sikre os en plads i verdenseliten, formår vi ikke at udvikle. Vi taber vores væsentligste råstof og ressource på gulvet.

    Vi har i Danmark tradition for at fokusere på at holde hånden under de fagligt svageste elever. Det seneste tiltag er inklusion. Ud over inklusionens betydning for socialiseringen af de marginaliserede grupper er ideen, at de stærke elever kan bidrage til fællesskabet. Uden en kvalificeret talentudvikling forledes man til at spørge: Hvad nu, hvis de potentielt stærkeste elever reelt er de svageste? Hvad nu hvis de med det største potentiale pga. mangel på forståelse og rette udfordringer aldrig når dertil, at de kan bidrage til fællesskabet? Hvad nu, hvis vi end ikke er i stand til at spotte og håndtere de største talenter fordi de sidder og gemmer sig? Hvilket tab vil det ikke være, både for ”de stærke” og de svage.

    Politikken bragte d. 4. december en artikel om, hvordan højtbegavede børn nærmest står i kø for at skifte til skoler med stort fagligt fokus. Burde folkeskolen ikke kunne håndtere en faglig udfordring af alle børn? Desværre er det ikke altid tilfældet. Jeg kender en del forældre, som har følt sig presset til at flytte deres børn til specialskoler med et højere fagligt fokus. Dette er absurd i sig selv.

    Det er jo ikke kun den manglende faglige udfordring som talenterne står over for. Børn, der elsker at fordybe sig, at være nørd og er videbegærlige, oplever, at det er svært at blive accepteret af deres klassekammerater. Det er ikke populært at være faglig dygtig. Er man god til sport bliver man klassens stjerne. Men at være boglig dygtig flytter én nederst i klassen hierarki med mobning og eksklusion til følge. Når disse børn skifter fra folkeskolen til skoler med højere fagligt fokus oplever de, at det er i orden at være nørdet, at være god til bøger og have stor viden – og så vokser de.

    Hvorfor er det, at vi ikke sætter baren højere for vores vidensmæssige talenter på samme måde, som vi gør for de de idrætslige?

    Team Danmark har formået at systematisere talentudviklingen og optimere rammerne med bl.a. et 360 graders supportsystem. Ud over deres daglige trænere har talenterne mulighed for at trække på diætister, fysiologer, psykologer, terapeuter etc. Der arbejdes med alle aspekter for at optimere og skabe resultater. Yderligere har Team Danmark indgået aftaler med en lang række kommuner om elitesatsninger. Man arbejder med begrebet “Elitekommuner”. Der er indgået aftaler med skoler og gymnasier om fleksible undervisningsordninger. Tiltag drevet af nødvendighed, såfremt Danmark på sigt ønsker at få del i de gyldne medaljer.

    Tænk, hvis man havde samme fokus på at udvikle vores videnstalenter. Fokus på talentudvikling burde introduceres tidligt i skolen eller måske før. Her tænkes der ikke på etablering af eliteklasser, men om undervisningstilbud målrettet de elever, som har et ekstra stort potentiale. Tilbuddene skulle være et supplement til den daglige undervisning. Man undgår dermed opdelingen i A- og B-hold og bibeholder samtidig en social forståelse for fællesskabet og forskelligheden.

    Et supplerende tilbud handler ikke kun om at give dem en bog fra et højere klassetrin. Det handler om at gentænke den måde, man fagligt udfordrer disse børn. Måske burde man bygge læringen op omkring deres talent, gøre læringen anvendelig og dermed interessant. Arbejdet er begyndt, det spirer, der forskes så småt, folkeskolereformen og læreruddannelsens udvikling er skridt på vejen, men…

    Tænk, hvis man som spirende talent kunne blive udfordret af landets klogeste hoveder inden for industrien, lægevidenskaben, astrofysikken, ingeniørkunsten, topledelse etc. Tænk, hvis der var tilbud som udfordrede talenterne både i relation til skolen, men også deres fritid. Tænk hvis man som 12-årig kunne sige; “Jeg går til forskning og er kvalificeret nørd” uden at nogen rynkede på næsen. Tænk, hvis vi kunne ændre fællesskabets holdning til nørderne, så de ikke skulle græde for åben skærm. Tænk, hvis ”Elitekommune” betød, at kommunen målrettet skilte sig ud i arbejdet på at skabe de bedste rammer for faglig talentudvikling. Tænk, hvis skolen havde værktøjerne til at imødekomme de allerstørste talenter. Tænk hvis der fandtes efteruddannelsestilbud til lærere med fokus på denne gruppe. Tænk, tænk, tænk…… hvor mange guldmedaljer går Danmark mon glip af fordi vi ikke har kvalificeret fokus på talentudvikling? Talentudvikling bør ikke kun være forbeholdt de boldsikre og konkurrencesvømmerne - det bør være et tilbud for alle talenter

    Peder Trolle Balsløv
    Bestyrelsesmedlem i Gifted Children
    trolle@giftedchildren.dk