• Nøgletal

    Foreningen Gifted Children arbejder for at omverdenen får større kendskab til højt begavede børn, og hvordan man opdager, anerkender og udvikler deres intelligensmæssige potentiale til gavn for både dem selv og samfundet.

    Foreningen optager familier med højt begavede børn som medlemmer og tæller nu over 1100 familier med tilsammen lidt over 1500 børn. Det er 1000 børn mere end for fem år siden, og Gifted Children vokser hastigt i takt med, at mange skoler, børnehaver og forældre er blevet bedre til at spotte højtbegavede børn, men uden nødvendigvis at have de rette tilbud til børnene.

    5 % eller omkring 35.000 danske skolebørn og 10.000 børnehavebørn defineres som højt begavede. Det svarer til, at der sidder mindst et højt begavet barn i hver eneste skoleklasse.