• Artikelserie


    Fornuft og følelser og uddannelse af talenter
    200 fagfolk og forældre mødtes på Science Centret i Sorø til Symp’13

    Af Connie Wilhjelm
    Hvad sker der, når en medfødt ga-ve indeholder en skjult regning, som skal betales hver eneste dag gennem en hel barndom, en hel ungdom, en hel uddannelse eller måske et helt liv? Sandsynligvis bliver den en belastning.
    Præcis sådan oplever mange børn og unge med en intelligenskvotient et pænt stykke over gennemsnittet deres høje begavelse: Som en belastning. De keder sig i skolen, kammeraterne for-står ikke deres måde at tænke på, og de oplever sig selv som underlige.

    Masser af forskning og erfaring viser imidlertid, at det kan lade sig gøre at reducere regningen, gøre skolen til et sted, hvor også usædvanligt hurtige hoveder kan lære noget, og give børnene den forståelse af sig selv, som sætter dem i stand til at omgås deres kammerater på en måde, som måske nok er anderledes, men ikke mere underlig, end at de trives og er en del af fællesskabet.

    Eksperter fra udlandet
    Lørdag d. 20. april 2013 holdt forenin-gen Gifted Children symposium for 200 fagfolk og medlemmer på Science Cen-tret i Sorø. To særdeles respekterede forskere fra henholdsvis Storbritannien og USA var inviteret til at tale på sym-posiet. Denise Yates har siden 2008 været administrerende direktør for Po-tential Plus i Storbritannien (tidl. The National Association for Gifted Chil-dren) og Linda Kreger Silverman fra USA er psykolog og har studeret højt begavedes psykologi, vurdering af høj begavelse og uddannelse af højt begavede siden 1961.

    Sammen med foreningens formand, Grith Tschorn, talsmand for Gifted Children, Peter Grubert, og projekt-koordinator på Science Centret, Uffe Sveegaard, kom de i løbet af dagen rundt om, hvordan man bedst identifi-cerer og uddanner højt begavede børn, og hvorfor det er vigtigt at gøre det på den rigtige måde.

    Retten til at lære at lære
    Det er langt fra alle højt begavede, der lærer sig selv at læse som 4-årige, taler syv sprog eller er nået til gym-nasiets matematikpensum som 10-årige.
    Derimod er det en almindelig misfor-ståelse, at børn med lynhurtige hjerne-vindinger automatisk klarer sig godt i skolen og bagefter i uddannel-sessystemet. Det er der nogle, der gør, men en del bliver lede og kede af skolearbejdet allerede som små, fordi skolen ikke formår at udfordre dem og bevare deres lyst til at lære. Andre gennemfører de første 10 års skolegang med flotte karakterer og uden de store problemer, men kommer i knibe, når de senere i uddannelses-systemet oplever, at det kræver en systematisk arbejdsindsats at lære pensum. De har nemlig aldrig været nødt til at gøre noget for at lære det, de skulle, og har derfor ikke lært at lære. For nogle bliver konsekvensen, at de trods et uomtvisteligt potentiale ikke er i stand til at gennemføre en uddan-nelse.

    Foto & Copyright: Cæciliie P.V. Pedersen